Om fru NØRGAARD

“Fru Nørgaard” startede da familien Nørgaard flyttede til Ærø og blev fastøboer i deres sommerhus i Marstal på Ærø.

På Sjælland havde Ulla Nørgaard arbejdet som byggeleder i et entreprenørfirma og blev nu inspireret til at skabe et nyt univers på Ærø.

Da en god veninde spurgte hvorfor hun ikke lavede den kreative butik, som hun så tit havde talt om, tog Ulla beslutningen om, at ombygge deres cykelværksted til butik.

Der gik lidt tid før det rigtige navn til butikken var klar. Ullas navn “Mac Donald Nørgaard” faldt ikke i god jord hos familien, som syntes at fru Mac Donald lød ALT for burgeragtigt! I stedet for blev fru NØRGAARD skabt og Ulla besluttede at starte sin brugskunst butik, med fokus på at forhandle sjove og farvestrålende ting.

Efter nogle år tog fru Nørgaard springet til New York International Gift Fair, for at finde nye, spændende ting til butikken.

fru NØRGAARD elsker det farvestrålende og skæve og noget som andre butikken lige rundt om hjørnet ikke har. Så når nogen spørger hvad det er butikken har, så er svaret; “Alt det vi kvinder ikke kan undvære og en masse pang farver”.

Besøgende skal have en “WAUW-oplevelse”, når de kommer ind ad døren.

Efter nogle år på Teglgade 39, fik fru NØRGAARD i 2012, muligheden for at købe nabohuset (det gamle XL Byg i Marstal) så fru NØRGAARD kunne udvide fra 40m2 til 100m2. Det var i 2012.

Det blev til fru NØRGAARDS New Yorker butik, med højt til loftet, store industrivinduer og murertegl på gulvet.

Så nu blev det et stort WAUW når kunder kom ind af døren.

fru NØRGAARD finder sin inspiration fra rejser og messer til bl.a. Tyskland og Sverige.

Butikken forhandler alt fra brugskunst, tøj og accessories. I kan læse mere om nogle af de brands fru Nørgaard forhandler lige her

Eller allerbedst kom og besøg fru NØRGAARD i Marstal på Ærø.